Martin Fritzen

Jeg voksede op i misbrug, vold og kaos – og brød fri. Nu hjælper jeg andre med at skabe transformation i deres liv, virksomheder og fællesskaber.

Foredrag & workshops med autencitet og power

Foredrag & workshops med autencitet og power

Martin Fritzen
Strategi & udvikling

Jeg hjælper virksomheder, kommuner, fonde og organisationer med at udvikle strategier og initiativer, der skaber reel forandring.

Konsulentarbejde

Jeg bygger fællesskaber, udvikler impact-projekter og hjælper virksomheder med at tænke utraditionelt og skabe vækst.

Foredrag & inspiration

Jeg viser, hvordan vi kan bryde fri, transformere vores liv og skabe noget nyt – uanset hvor vi kommer fra.

Om mig, Martin

Jeg er beviset på, at transformation er mulig. At vi kan bryde fri af de mønstre, vi er vokset op med, og skabe et liv, vi faktisk ønsker at leve.

Jeg voksede op i kaos – misbrug, vold, dødsfald og en følelse af at være alene i verden. Som ung gled jeg selv ind i misbrug, som styrede mit liv i over 15 år. Ensomhed, selvmordsforsøg og mistrivsel blev hverdagen, og i mange år troede jeg, at jeg ikke kunne finde en vej ud.

Men i 2010 tog jeg en beslutning. Jeg ville tage mit liv tilbage. Jeg ville transformere alt.

Det tog fire år og mange forsøg, men jeg blev stoffri – og jeg begyndte at dele min rejse. Jeg skrev og udgav bøger om misbrug, rejste landet rundt og holdt foredrag på uddannelsesinstitutioner. Jeg underviste ledere i Telia, Statoil og TVIS koncernen i, hvordan de kunne forstå og hjælpe medarbejdere med afhængighed og psykisk sårbarhed.

Min mission har altid været større end mig selv. Jeg ville ikke bare ændre mit eget liv – jeg ville vise andre, hvordan de kunne ændre deres.

Jeg grundlagde Danmarks største gaming- og esportsforening, skrev bøger om den positive effekt gaming kan have på børn og unge, og delte mine erfaringer i både Danmark, Europa og USA. Jeg skabte en fodboldklub med en kultur, hvor alle børn kunne være med – med plads til leg, fællesskab og udvikling. Jeg blev hædret med prisen som „Årets Træner‟ for mit arbejde med at skabe et trygt rum for børn fra socialt udsatte familier.

Gennem foredrag, workshops, kurser, strategisk arbejde og bogudgivelser har jeg påvirket over 20.000 mennesker.

Fællesnævneren i alt, hvad jeg gør, er at bryde normerne – at vise, at der altid er en vej frem. Uanset om det handler om mennesker, forretninger eller foreninger, så skaber vi vækst, når vi tør tænke anderledes, handle anderledes – og bryde fri.