Her følger en ”offentlig” gennemgang af de udvalgte projekter. ”offentlig” betyder at jeg ikke deler nogen forretningshemmeligheder, men udelukkende deler den info jeg har kunne finde frem til på offentlig hjemmeside eller via pjecer, brochurer og online artikler. Det handler om projekterne:

  1. ”eHood” af Sincera
  2. ”eSport til udsatte unge – U:point” af U:point
  3. ”Gaming Gruppen” af CfDP Center for Digital Pædagogik.

I alle tre projekter går man ind og arbejder specifikt med en dedikeret plan og indsats overfor målgruppen.

Projekt 1: ”eHood” – af Sincera [1]

Her følger beskrivelsen af projekt: ”eHood”, fra Sinceras egen hjemmeside:

”eHood, en gamechanger for kommunerne til at skabe modstandsdygtige unge

​- Modellen, der har bevist sit værd i udsatte boligområder

Hvis skøjteløb var tidens hotteste trend havde vi nok valgt det. Men nu er det altså esport – eller gaming – som optager de unges interesse. For nøglen til at genskabe troen på sig selv og sine muligheder i livet starter med en ægte lyst til forandring. For lysten til at blive bedre til noget man elsker i forvejen er enormt stærk. ​

I løbet af 28 uger gennemfører de unge et forløb, som individuelt lærer dem at håndtere dagligdagens udfordringer med god kommunikation, holdarbejde, fysisk udfoldelse og at holde hovedet koldt i pressede situationer. Sømløst bliver spillemæssige situationer og fysisk udfoldelse relateret til deltagernes dagligdag og de lærer at håndtere den bagage, de hver især er indtrådt med i projektet. ​

Projekt eHOOD har vist sig effektiv til at skabe livsduelige unge ved at:

  • Modvirke skolevægring i udskolingstrinnet
  • Hjælpe udsatte unge væk fra gaden og væk fra potentiel kriminalitet
  • Modvirke ensomhed, angst og depression via inklusion i et givende fællesskab
  • Fremme unges motivation for indlæring, udvikling og livsmestring via et gennemprøvet lektiementor-program
  • Møde de unge i øjenhøjde med tilbud om at blive mere effektive gamere, så der bliver tid til alt det andet

I et eHOOD forløb bliver de unge ikke bare sat til at game – de bliver også undervist i kommunikation, teamwork og det, at være en del af et konstruktivt fællesskab. Alt sammen færdigheder, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Undervisningen suppleres af et fokus på sunde vaner som søvn og kost, fysisk træning, lektiehjælp og forpligtende buddy-ordninger.”

Hillerød Ungdomsskole, er i blandt dem der tilbyder ”eHood” til deres elever i udskolingen og deres beskrivelse af ”eHood” følger her[2]

  • ”Interesserer du dig for esport CS: GO – kunne du bruge lidt faglig opgradering i dansk, matematik eller engelsk?
  • E-hood er til dig, der skal gå i 7. 8. eller 9. klasse efter sommerferien, har interesse i e-sport, gaming og kan se fornuften i at træne fagligt.
  • Omdrejningspunktet er e-sport, men det handler ikke kun om at game. Du kommer til at møde tre typer af aktiviteter:
  • En professionel gamer træner i CS:GO ( CounterStrike ) med dig. (Dine forældre skal give tilladelse til, at du må spille det spil.)
  • Fysisk træning (min 30 45 minutter hver dag)
  • Faglig træning i dansk, matematik, engelsk eller andre fag, der giver mening for dig at arbejde videre med.

Vi tager udgangspunkt i de gaming moduler, du er i gang med. Instruktør og lektiehjælper/mentor fra MentorDanmark samarbejder og koordinerer. Vi har sørget for det helt rigtige udstyr og frokost. Du skal blot melde dig til og møde op. Forløbet foregår alle dage i uge 31, 2020 samt fl.g. lørdage: 8/8, 15/8, 22/8 samt 29/8 2020.”

En artikel fra Sjællandske fra oktober 2019, beskriver et aktuelt eHood-projekt i Hvidovre således:

”Esport skal motivere unge til job og uddannelse” [3]

Vestegnen – 08. oktober 2019 kl. 15:09

Kan gaming skabe social forandring hos udsatte unge, og tilmed være nøglen til uddannelse og job? Det skal projekt i Hvidovre forsøge at give svar på.

Siden januar i år har 15 unge i Hvidovre Kommune været med i pilot-projektet eHood, der er udviklet af Sincera, Esport Danmark og Foreningen Nydansker. Projektet, der er støttet af Microsoft, MentorDanmark og Bikubenfonden, kobler gaming med mentorforløb og lektiehjælp, for at motivere udsatte unge til at tage en uddannelse og blive jobparate.

På rette spor

De 15 unge er mødtes i Frydenhøj Klub i Hvidovre en gang om ugen for at game. Dét sker allerede mange steder i landet, men det banebrydende her er, at det ikke kun er en gaming-fritidsaktivitet. eHood bliver også brugt aktivt til at holde de unge på rette spor, gennem undervisning, mentorforløb, lektiehjælp og inklusion i konstruktive fællesskaber.

Forløbet har indtil nu gjort stort indtryk på mange – blandt andet på Martin Gjøl, som er pædagog i Frydenhøj Klub og Frydenhøj Skole:

– De unge tager mere ansvar for deres adfærd og er blevet bedre til at tage imod kollektive beskeder og instruktioner. Derudover er de begyndt selv at arbejde videre med nogle af deres udfordringer, fx temperament, være stille når andre taler og være en del af et forpligtende fællesskab, siger Martin Gjøl.

De foreløbige resultater af projektet har også vakt Bikubenfondens interesse, og de går nu ind i projektet, for at være med til at kvalificere og optimere erfaringerne herfra.

– I Bikubenfonden arbejder vi for at nyskabe mulighederne for at flere unge kan mestre deres liv. Det indebærer blandt andet adgang til stærke fællesskaber og muligheder for at udvikle evner og kompetencer, som på sigt kan blive adgangsbilletten til en uddannelse eller et job. Derfor er vi nysgerrige på at få mere viden og erfaring med, hvad det er gaming kan bidrage med i den sammenhæng. Hvis de fællesskaber de unge selv tænder på kan være en del af løsningen, er det interessant at forstå hvorfor og hvordan det skal faciliteres for at vi lykkes, siger Sine Egede, chef for socialområdet i Bikubenfonden.

Med Bikubenfondens opbakning er det visionen, at projektets resultater ikke blot skal kunne forbedres og raffineres, men også efterfølgende skal udrulles til alle landets kommuner.

Esport kan bruges positivt
En væsentlig medspiller i udviklingen af projektet, har været en visionær kommune – og ikke mindst borgmester – der fra starten har kunnet se potentialet i eHood.

– Ideen med at samle en gruppe unge og lade dem være sammen om esport, for på den måde at give dem lyst til at tage en uddannelse, er rigtig positiv, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

– Vi ved, at it er et af de områder, hvor der nu og i fremtiden bliver hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft, og hvis vi med eHood kan være med til at få de unges øjne op for it-uddannelserne er det godt både for dem, erhvervslivet og samfundet i det hele taget, tilføjer Helle Adelborg.

Muligheder for uddannelse
Esport og gaming bliver ofte omtalt i bekymrende vendinger, men hvad nu hvis det også kan være nøglen til at låse op for de unges interesse for it-uddannelser?

Anders Thomsen, direktør for politik og strategi i Microsoft begrunder deres engagement i projektet således:

– Vi ved, vi også er nødt til at kigge atypiske steder, for at finde de rigtige medarbejdere til Microsoft i fremtiden, og med eHood er vi med til at vise en gruppe unge hvilke muligheder, der er indenfor it-branchen.

De unge bliver ikke bare sat til at game – de bliver også undervist i kommunikation, teamwork og det, at være en del af et gensidigt og positivt fællesskab. Alt sammen færdigheder, der er eftertragtede på arbejdsmarkedet. Undervisningen suppleres af et målrettet mentorforløb, drevet af Foreningen Nydansker, som i sidste ende skal munde ud i en uddannelse eller et job – gerne inden for it.”

En anden artikel [4]fra Hvidovre Avis fra december 2019, beskriver projekt ”eHood”, således:

”Pilotprojekt for 15 unge i Avedøre har brugt gaming som afsæt til at styrke de unges trivsel i skole og fritid

I snart et år har 15 unge fra Avedøre mødtes en gang om ugen til gaming, fællesskab og træning.

Frydenhøj klubben har været omdrejningspunkt for eHOOD, som er et pilotprojekt, der gennem esport, mentorforløb og lektiehjælp skal motivere de unge til at gøre en ekstra indsats i skolen og forberede dem på at kunne tage en uddannelse. eHOOD er udviklet af Sincera, Esport Danmark og Foreningen Nydansker, og skal efter planen udbredes til andre kommuner.

– Jeg er utrolig imponeret over det her projekt – især fordi det er med udgangspunkt i gaming, som de her unge synes er rigtig sjovt, får skabt et fællesskab, hvor der også er mulighed for at få venskaber, hjælp med lektierne, opmuntring og mere selvtillid, siger Børne- og Uddannelses-udvalgets formand Kenneth F. Christensen (A), der hæfter sig ved, at eHOOD har været med til at give nogle af de unge lyst til at kaste sig over andre fritidsaktiviteter fx fodbold.

eHOOD-træningen starter nemlig typisk med en halv times fysisk aktivitet i salen, og det er med til at sætte de unges puls i vejret, så de bl.a. får nemmere ved at koncentrere sig og holde fokus, når de bagefter sætter sig i klubbens gamerrum og logger ind på deres Counterstrike-profil.

Bedre til at holde fokus

– I starten var der meget uro, når vi mødtes her om tirsdagen, men de unge er blevet bedre til at koncentrere sig – og har lært at være mere udholdende, fortæller Nicklas Haagensen, der er instruktør og ansvarlig for udvikling af undervisningsprogrammet.

Det kunne måske lyde som en spilcafé, hvor drengene bare gamer derud af med en cola i hånden. Men i eHOOD er colaen erstattet af friskbagte boller og frugt, og der arbejdes med samarbejde og kommunikation, så de unge løbende bliver bedre til spillet og ikke mindst samspillet, forklarer Martin Gjøl, der er klubmedarbejder og Nicklas’ medinstruktør.

– Vi laver f.eks. samarbejdsøvelser og har meget fokus på kommunikation og på at have respekt for hinanden, så hvis de unge bruger et grimt sprog, så beder vi dem gå ned og løbe fire omgange i salen. Det virker, siger han og fortæller, at nogle af de unge selv fortæller, at de har fået lettere ved at styre deres temperament – også derhjemme – hvis de f.eks. taber et spil. Hvor de før måske ville have kylet med musen, så har de lært at trække vejret og gå en runde på værelset, hvis de taber en runde.

Nye venner og ansvar

Mathias på 15 og Nicolaj på 13 spiller på hold sammen, da vi besøger klubben en tirsdag aften, og de er ikke i tvivl om, hvad de er mest glade for:

– Jeg har fået nye venner og er blevet bedre til at spille, end jeg var før, fortæller Mathias.

Nicolaj, som er en af de nye venner, nikker ivrigt og fortæller:

– Da jeg startede, var der nogen af de andre, der blev sure over at jeg var så god. Det er de ikke længere, og jeg har lært meget nyt og er blevet bedre, fortæller han.

Faktisk er han blevet så god til både at spille og lære fra sig, at han en gang om ugen er med, når hans instruktør Martin har et esportshold for de 10-12-årige i fritidsklubben:

– Jeg hjælper til i dagklubben, så jeg er her både mandag, tirsdag og onsdag, siger han, før han og Mathias starter en runde, hvor de skal spille mod et team et andet sted i verden.

Senest er eHOOD-gruppen blevet udvidet med yderligere to piger, som hurtigt er blevet en del af gruppen. De to kender hinanden i forvejen, og det var veninden Mia, der fik Ida med. Ida har designet et bud på et eHOOD-logo, der er blevet valgt som projektets logo. Det forestiller en gamer med hætten godt oppe omkring ansigtet, og instruktørerne har denne tirsdag en overraskelse med til de unge – der får hver sin grå hættetrøje med påtrykt eHOOD-navn samt Idas logo på brystet.

Overraskelsen ser ud til at falde i god jord, i hvert fald trækker de fleste af de unge den over hovedet, og Ida får en klapsalve og en gamer musemåtte i præmie for at have lavet vinderlogoet.

eHOOD byder ikke bare på et tirsdagsfællesskab i en gamerklub. En del af projektet er et mentorforløb, hvor de unge kan få hjælp til at blive afklaret i forhold til at tage en uddannelse efter skolen – eller ligesom 13-årige Nicolaj, der går med reklamer, få hjælp til at finde et fritidsjob.”

Kommentar af Martin Fritzen 2021:

Målgruppe: baseret på det skrevne virker eHood til at være et projekt som passer godt til elever i udskolingen (7, 8, 9 klasse).

Eksekvering: eHood virker til at kunne igangsættes i et samarbejde mellem en kommune, ungdomsskole, klub, skole og / eller boligsociale indsatser.

Resultater: Baseret på de udsagn jeg kan finde online, er resultaterne af projekt eHood følgende:

Modvirker skolevægring i udskolingstrinnet

Hjælper udsatte unge væk fra gaden og væk fra potentiel kriminalitet

Modvirker ensomhed, angst og depression via inklusion i et givende fællesskab

Fremmer unges motivation for indlæring, udvikling og livsmestring via et gennemprøvet lektiementor-program

Citater vedr. projekt: ”eHood”

– De unge tager mere ansvar for deres adfærd og er blevet bedre til at tage imod kollektive beskeder og instruktioner. Derudover er de begyndt selv at arbejde videre med nogle af deres udfordringer, fx temperament, være stille når andre taler og være en del af et forpligtende fællesskab, siger Martin Gjøl, pædagog i Frydenhøj Klub og Frydenhøj Skole.

– Ideen med at samle en gruppe unge og lade dem være sammen om esport, for på den måde at give dem lyst til at tage en uddannelse, er rigtig positiv, siger Hvidovres borgmester Helle Adelborg.

– Vi ved, at it er et af de områder, hvor der nu og i fremtiden bliver hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft, og hvis vi med eHood kan være med til at få de unges øjne op for it-uddannelserne er det godt både for dem, erhvervslivet og samfundet i det hele taget, tilføjer Helle Adelborg.

– Jeg er utrolig imponeret over det her projekt – især fordi det er med udgangspunkt i gaming, som de her unge synes er rigtig sjovt, får skabt et fællesskab, hvor der også er mulighed for at få venskaber, hjælp med lektierne, opmuntring og mere selvtillid, siger Børne- og Uddannelses-udvalgets formand Kenneth F. Christensen (A), der hæfter sig ved, at eHOOD har været med til at give nogle af de unge lyst til at kaste sig over andre fritidsaktiviteter fx fodbold.

– I starten var der meget uro, når vi mødtes her om tirsdagen, men de unge er blevet bedre til at koncentrere sig – og har lært at være mere udholdende, fortæller Nicklas Haagensen, der er instruktør og ansvarlig for udvikling af undervisningsprogrammet.

Det kunne måske lyde som en spilcafé, hvor drengene bare gamer derud af med en cola i hånden. Men i eHOOD er colaen erstattet af friskbagte boller og frugt, og der arbejdes med samarbejde og kommunikation, så de unge løbende bliver bedre til spillet og ikke mindst samspillet, forklarer Martin Gjøl, der er klubmedarbejder og Nicklas’ medinstruktør.

Mathias på 15 og Nicolaj på 13 spiller på hold sammen, og de er ikke i tvivl om, hvad de er mest glade for:

– Jeg har fået nye venner og er blevet bedre til at spille, end jeg var før, fortæller Mathias.

Nicolaj, som er en af de nye venner, nikker ivrigt og fortæller:

– Da jeg startede, var der nogen af de andre, der blev sure over at jeg var så god. Det er de ikke længere, og jeg har lært meget nyt og er blevet bedre, fortæller han.

Faktisk er han blevet så god til både at spille og lære fra sig, at han en gang om ugen er med, når hans instruktør Martin har et esportshold for de 10-12-årige i fritidsklubben:

– Jeg hjælper til i dagklubben, så jeg er her både mandag, tirsdag og onsdag, siger han, før han og Mathias starter en runde, hvor de skal spille mod et team et andet sted i verden.

[1] Kilde: https://www.sincera.dk/ehood

[2] juli 2020, kilde: https://ungdomsskolen.dk/?open=1800

[3] okt. 2019, kilde: https://sn.dk/Vestegnen/Esport-skal-motivere-unge-til-job-og-uddannelse/artikel/877945

[4] december 2019, kilde: https://www.hvidovreavis.dk/artikel/ehood-giver-venner-og-bedre-koncentration/1000331895

Martin Fritzen

Martin Fritzen. Esport konsulent, forfatter og foredragsholder. Jeg formidler, hvordan organiseret esport i sunde rammer, forvandler mennesker.

Kontakt

FÅ EN GRATIS E-BOG I DAG

Lær, hvordan organiseret esport i sunde rammer, kan forvandle børn, unge, voksne og hele familier

Sådan forvandler esport mennesker

Få en gratis light version e-bog nu!

“Et fascinerende og dybt personligt indblik i esportens verden, der går bagom stereotyperne og giver et godt fundament for at forstå hvordan gaming kan danne rammer om stærke og forpligtende fælleskaber.”

Rune K. L. Nielsen, psykolog, ph.d., lektor i spilpsykologi ved IT Universitetet i København

“I met Martin at the V4 Future Sports Conference back in 2019. Back then I was the organizer of the attendees and their professional presentation and I have to say the competence of Martin is unquestionable. He knows so much about the industry of esports, that adding him to any conference or lecture regarding the business of digital sports is a huge plus. Speaks and presents well and he is also a kind and curious person. Highly recommend working with him in any matter!”

Oliver Szabella - Hungarian Esports Federation

“Martin Fritzen was our guest speaker at our summit on esport. His presentation on how Denmark deals with esport was quite fascinating and a totally new approach to us. Martin’s proactive ideas and his experience in this field are of great value.”

Georg Höfner – Sport Austria – Österreichische Bundes-Sportorganisation

“Vi har på vort esport-speciale på UCL haft fornøjelsen af at benytte Martin Fritzen som oplægsholder. Martin forstår på en engagerende og motiverende måde, at formidle sit budskab således at vore studerende er involverede og efterfølgende har gode refleksioner over de berørte problemstillinger”

Peter Balling - Lektor - Forretningsudvikling, Service & Oplevelsesøkonomi - UCL
UDVALGTE KUNDER

Kontakt

KONTAKT OPLYSNINGER

Telefon: 5193 1107
Email: martin@martinfritzen.dk

Connect.

SOCIAL