Nu ved vi meget om, hvordan vi kan bedrive organiseret esport i sunde rammer. Vi ved der eksisterer flere forskellige projekter, som hjælper udsatte unge. Derfor synes jeg at vi skal dykke lidt ned i de evalueringer, analyser og forskningsrapporter der findes på området.

Her har jeg valgt to typer af dokumentation:

  1. ”Evaluering af Gaming Grupper 2019-2020” – af: Analyse & Tal F.M.B.A.
  2. ”Fra professionel esport og soveværelseskultur til foreningsidræt” af: Ansvarlig forsker og forfatter af rapporten post.doc. Anne Brus, institut for kommunikation, Københavns Universitet. 

Lad os se på det næste:

”Fra professionel esport og soveværelseskultur til foreningsidræt”[1]

Af: Ansvarlig forsker og forfatter af rapporten post.doc. Anne Brus, institut for kommunikation, Københavns Universitet.

Forskningsrapporten fylder 71 A4-sider og er umiddelbart den første forskning i esport i Danmark. I løbet af 2019 har Anne Brus, Post Doc fra Institut for Kommunikation, Humanistisk Fakultet, Københavns Universitet interviewet 23 børn og unge fra syv forskellige esportsforeninger rundt omkring i Danmark. Det er der kommet en forskningsrapport ud af. Nedenfor er opsummeret de vigtigste konklusioner fra rapporten.

  • Det gælder for alle foreningsgamere, at de bliver bedre til at spille esport, men foreningsesporten kan mere end forbedre den enkeltes spil. Man indgår i et forpligtende fællesskab, hvor man lærer at tage ansvar for hinanden, både når man træner og spiller kampe.
  • Mange af foreningsgamerne giver også udtryk for, at foreningsesporten forbedrer deres kompetencer inden for fx kommunikation og samarbejde. Det sker f.eks. ved, at man lærer at behandle sine medspillere ordentligt, at give og modtage feedback og at gå på kompromis med egne interesser.
  • Mange oplever, at esporten giver dem større tillid. Man oplever at blive respekteret og anerkendt – ikke kun som esportsudøver, men også som person. Det er rart at få ros og være med til at rose andre; at opleve at man er dygtig til noget og at vise andre, at de er dygtige til noget.
  • Esporten i foreningerne er ikke kun et online-fællesskab. Det er for de fleste esportsforeninger et fysisk og ugentligt tilbagevendende fællesskab, hvor man mødes og er sammen fysisk. Det fysiske fællesskab gør en væsentlig og betydningsfuld forskel. Man kan se hinanden i øjnene, se hinandens skærme, gå hen til hinanden, når der spilles, men også når der ikke spilles. Man holder pauser sammen og siger farvel til hinanden, når træningen er slut. Man ser hinandens forældre, og forældrene møder hinanden, når de henter.
  • Foreningsesport opleves af pigerne som et nyt handlingsrum, hvor man kan mødes fysisk og spille sine fortrukne computerspil sammen. Pigerne oplever, at de sagtens kan spille og være en del af et hold, specielt når man spiller sammen med andre piger. Det kan være med til at udvaske den markante kønsopdeling, der eksisterer i esport.
  • Foreningsesport kan være mere inkluderende i forhold til køn og handicap og giver positivt ændret adfærd, mindre mobning og mindre snyd mellem gamerne.
  • Flere af foreningsgamerne giver også udtryk for, at deres træner er blevet en rollemodel for dem.
  • For de ’dedikerede’ foreningsgamere kan fællesskaberne være så betydningsfulde, at de opleves som et livsvarigt venskab.

Tolkning og kommentar af Martin Fritzen 2021

Der er to store forskelle på projektet: ”Gamer Gruppen” og esport i foreningslivet – og dermed de to rapporter vi har set på. Forskellene er at ”Gamer Gruppen” er sat i verden for at hjælpe udsatte unge og derigennem har implementeret en række pædagogiske værktøjer plus, ikke mindst, at arbejdet varetages af uddannede pædagoger.

I esportsforeningerne er der tale om frivillige tilbud til alle gamere, uanset køn, udsat eller ej og alle kan møde op. Der er også tale om frivillige ledere som ikke nødvendigvis har en pædagogisk uddannelse eller har skabt et esportstilbud der gør brug af pædagogiske teorier og principper.

Det jeg finder fantastisk er at forskningsrapporten fra Københavns Universitet, bringer den samme viden, som rapporten fra ”Gamer Gruppen”. Gamerne i foreningerne oplever også at blive en del af stærke fællesskaber, få nye venner, blive bedre til at kommunikere og samarbejde, får ny tro på sig selv og oplever nye handlingsrum, hvor man som menneske kan vokse og få gode oplevelser med andre.

Jeg vælger at tolke disse resultater og denne viden således:

Når unge går til esport i sunde, organiserede rammer, sker der en positiv forvandling. Unge oplever selvtilliden og selvværdet får et stort boost. Unge oplever at få nye venner og blive en del af stærke, givende fællesskaber. Unge oplever en øget udvikling af kompetencer som: kommunikation, samarbejde og samvær med andre, som kombineret med nyt selvværd og selvtillid, kan forstærke lysten og motivationen for uddannelse og job.

[1] Kilde dec 2020: https://komm.ku.dk/ansatte/?pure=da%2Fpublications%2Ffra-professionel-esport-og-sovevaerelseskultur-til-foreningsidraet(f2c0c143-d3b7-48f9-84ed-47d2fdbb260e).html

Martin Fritzen

Martin Fritzen. Esport konsulent, forfatter og foredragsholder. Jeg formidler, hvordan organiseret esport i sunde rammer, forvandler mennesker.

Kontakt