Esport i skolen: et konkret eksempel

Skrevet af: Lasse Holmgreen Jensen, folkeskolelærer og grundlægger af Oneway Esport

Forord 

Siden 2018 har jeg arbejdet seriøst med esport og faciliteret gaming i skoleregi. Først gennem introduktionen til et valgfag som jeg startede på min daværende arbejdsplads, og senere gennem etableringen af et helt nyt pilotprojekt på en specialskole i Randers, samt gennem firmaet Oneway Esport Aps, som jeg i dag sidder som direktør i. Et firma der udvikler indhold og koncepter til folkeskoler, foreninger og i det hele taget alle der ønsker, at arbejde med esport og faciliteret gaming med fokus på kompetenceudvikling.

Jeg er uddannet lærer, og har lige siden, beslutningen om at uddanne mig i den retning, brændt for, at gøre en forskel for elever på specialområdet. Jeg er ansat på Randers Specialskole, og har altid været optaget af ideen om, hvorvidt man kunne opnå bedre resultater med denne målgruppe, ved i højere grad at tilpasse skoletilbuddet til eleverne end omvendt.

Meget af dette kapitel omhandlende målgruppen på specialområdet går derfor ud fra præmissen om, at skolegang handler om, at give eleverne lysten til livslang læring, og uddannelse handler om, at bygge menneskelig karakter samt give eleverne de bedste muligheder for livslang egen forsørgelse, højt selvværd og deraf livskvalitet.

Kapitlet er skrevet ud fra mine egne erfaringer med esport, og forsøger at belyse det kæmpe potentiale esport har ift. at understøtte udvikling og forvandle mennesker, i en skolekontekst.

Derudover leveres et forslag til hvordan institutioner og skoler konkret kan starte arbejdet med esport, med udgangspunkt i et allerede afprøvet projekt.

Hvorfor esport i skoleregi?

Fra min position som skeptiker så sent som i 2014, har jeg først fra sidelinjen, og senere som en aktiv ressource, set hvad esport og faciliteret gaming kan, for en rigtig stor gruppe af mennesker. For det kan noget! Og jeg er i dag overbevist om, at hvis faciliteret gaming håndteres rigtigt, så kan det potentielt gå hen og bestemme hvorvidt mange tusind børns skolegang bliver en succes eller det modsatte.

Rigtig mange børn og unge sidder i dag på kanten af skolesystemet, med dalende motivation, skyhøjt fravær eller skolevægring til følge. Det har fået nogle til at tænke alternativt, og søsætte projekter som skal forsøge at genvinde motivationen hos eleverne, og bringe dem tilbage i fællesskaberne.

Faciliteret gaming/esport i skolen

Når jeg bruger begrebet faciliteret gaming, så er det fordi, at det er her jeg ser det allerstørste potentiale i den danske folkeskole. Med faciliteret gaming menes der rammesat computerspil, hvor skolen og skolens ledelse grundlæggende skal have styr på 5 ting:

Rammer, struktur, indhold, mål og formidling.

Rammer

Rammerne for et esportstilbud består af flere ting. Som jeg ser det kan det opdeles således:

• Hardware og software
• Inventar og stol
• Lokale og indeklima
• Rekvisitter

Hardware og software dækker over de maskiner og det udstyr spillerne bruger, samt specs og netværk. Er der ikke styr på disse ting kan der ikke udføres undervisning ved computeren. Hardware der er for dårligt eller netværk der driller, er uden sammenligning den største kilde til tilt (at blive sur på sig selv, omgivelserne, spillet og omstændighederne) blandt undervisere. Følelsen af at være godt forberedt og så ikke kunne gennemføre sine geniale planer pga. manglende opdateringer eller ustabilt bredbånd, kan få selv den mest velafbalancerede underviser et godt stykke over hvilepuls.

Inventar og stol omhandler de møbler og den stol som faciliterer undervisningen. Når der indkøbes inventar er det vigtigt at have fokus på funktionalitet, og gøre sig nogle tanker over hvem brugergruppen er. Skal stationerne bruges af mange forskellige brugere, er det vigtigt, at det er smidigt, at tilkoble sit eget gear, så det er muligt individuelt at tilpasse stationen til brugeren. Forekommer hyppig rengøring er dette også et element man bør tænke ind i sin indretning og valg af møblement.

Tilbringes mange timer i en stol er det vigtigt at der er taget højde for ergonomien samt at stolen har en vis kvalitet. Min erfaring er at stolen ikke skal købes for billigt.

Esportslokaler forbindes ofte med huler, LED og RGB-lys, samt i bedste fald udluftning et par gange om ugen. Esport i skolen behøver et læringsrum med gode lyse lokaler, højt til loftet og godt indeklima. Har man M2 nok, kan man med fordel opdele lokalet således der er klar opdeling mellem pc’erne og læringsrum væk fra computerne. Det giver nogle unikke muligheder hvis man vil kombinere bevægelse med sin undervisning, i form af små konkurrencer og stafetter.

Derudover bør man også overveje at udsmykke lokalet med gaming- og læringsrelateret udsmykning, da det giver den rigtige følelse af et faglokale.

Rekvisitter handler om de ting man har til rådighed til at understøtte undervisningen. Det er ofte fysiske produkter som underviseren kan bruge til at illustrere pointer, eleverne kan interagere med for, eller som fordrer bevægelse. Det betyder også ofte pauser fra skærmen, hvor undervisningen flyttes ud i rummet, ud i naturen eller noget helt tredje.

Struktur

Struktur effektiviserer og skaber gennemsigtighed.

Undervisningstiden er ofte skattet højt af både underviser og elev, og derfor kan en god struktur være med til at øge effektiviteten og udbyttet af hver lektion.

På specialområdet er det især vigtigt med struktur så eleverne ikke skal bruge kræfter på at afkode skolekonteksten. Hvis strukturen fra gang til gang er let genkendelig, skal eleven ikke bruge kræfter og ressourcer på at være, men kan i stedet hellige alt sin opmærksomhed til det stof som formidles. Derfor handler det ret hurtigt om, at sætte en struktur som tilgodeser fællesskabet, men som også er fleksibel nok til, at der kan tilgodeses individuelle hensyn.

Hvis man arbejder struktureret med målgruppen, vil man over tid også opleve, at der kan komme ressourcemæssigt overskud, til at vige fra den underliggende struktur, så længe det ikke gøres for ofte og for omfattende.

Indhold og mål

Indhold og mål hænger unægteligt sammen. Alt indhold i skolen sigter efter at udvikle kompetencer hos eleverne, ud fra nogle prædefinerede mål, som evalueres gennem kompetencemål, videns- og færdighedsmål.

Mål er noget af det vigtigste og opstilles at sikre, at den aktivitet vi laver, altid har et formål og et læringsfokus. Altså at det vi laver altid sigter efter at fordre en eller form for læring eller udvikling hos udøveren. Denne læring kan bestå af rigtig mange ting, og social læring kan være et ligeså godt fokus som strategisk handlekompetence eller samarbejde. God undervisning er ALTID tilpasset målgruppen.

Den dygtige underviser starter derfor med målet, og udvikler så en aktivitet der passer til det mål eller fokus der er for en given lektion, et forløb eller en årsplan.

Når vi arbejder med mål hos Oneway Esport arbejder vi altid ud fra følgende dokument som vi har udviklet til formålet.

Se dokumentet via dette link:

https://www.onewayesport.dk/blog/f%C3%A6llesm%C3%A5l-for-csgo

Dokumentet er udviklet ud fra et klassisk fællesmålsdokument som kendes fra de almene fag, hvilket gør det smidigt og genkendeligt for landets lærere at arbejde med.

Dermed indeholder det alt hvad du har brug for, for at sikre læring og høj kvalitet i indholdet i din undervisning.

På aktivitetsniveau benytter vi os af CS:GO hjulet, som er et didaktisk redskab der bruges til tilpasning af aktiviteter til sin målgruppe.

Hvert delelement har en indflydelse på aktiviteten, og oplever man, at en aktivitet ikke virker efter hensigten, kan man som ofte finde en løsning ved at ændre på et af de parametre, som optræder i hjulet.

Formidling

Underviseren er og bliver den vigtigste ressource i et esportsforløb, eller for den sags skyld i ethvert andet undervisningsforløb. Kvaliteten af indholdet kan være nok så godt, hvis underviseren ikke formår at formidle stoffet, vil indlæringen være derefter.

En klog mand fortalte mig engang. En god underviser/træner mestrer overordnet tre områder.

• Faglighed
• Kommunikation
• Ledelse

Faglighed, i dette tilfælde spilfaglighed, vedrørende det spil som der undervises i, samt didaktisk faglighed i forhold til opbygning af undervisning og aktiviteter.

En dygtig underviser bør have kompetencer indenfor begge felter, men den rigtig dygtige underviser er den person der formår, både at understøtte og facilitere elevernes selvstændige læring, men samtidig formår at bygge bro mellem elevens begrebsverdener, således der sker en kobling mellem det der sker på skærmen, og livet offline. Den rigtig gode underviser formår at tage de kompetencer som eleven udvikler ingame, og drage paralleller til andre kontekster som kompetencerne kan anvendes i, så eleven bliver opmærksom på den overførbare viden som eleven tillærer sig under spillet.

Kommunikativt skal underviseren gerne have en bred vifte af værktøjer, som kan hives frem så kommunikationen tilpasses målgruppen. Underviserens formidlingskompetence er ofte afgørende for om et budskab opfattes som det intentionelt afsendes. I vores praksis har vi erfaret at en mellemting mellem det digitale og det analoge ofte er vejen frem.

En ting jeg ofte hører omtalt som en kvalitet eleverne sætter pris på er autencitet. Både ingame og offline. Lad være med at lade som om du er ekspert på et spil som du ikke har indsigt i. Mange af de her elever er eksperter i de spil de spiller, så hvis du faker (lader som om du ved noget – du ikke ved) en viden du ikke har, vil de elever hurtigt lure dig og stemple dig som en hykler.

Vær dig selv, og lad være med at påtage dig en facade som passer ind i din pædagogiske overbevisning. Jeg siger på ingen måde, at du ikke skal gå pædagogisk til værks, men af og til er det forfriskende for elever at møde et menneske fremfor en pædagogik. Tro på dig selv og din tilgang, og led altid med et godt eksempel på de ting du prædiker.

Esport kan bruges som et fremragende pædagogisk værktøj, men bruges samtidig også som et fristed. Et godt råd kan derfor være, af og til, at pakke de gode pædagogiske hensigter væk, og blot game for gamingen og hyggens skyld. Vær her et positivt forbillede, men sænk gerne paraderne og tillad dig selv at være i øjenhøjde med dine elever. Så skal der nok blive tid til læring en anden god gang. ;-)

Esport som relationsskaber

For mig starter alt læring ved relationen. Det gør den primært pga. den dagligdag jeg har, og den målgruppe af unge mennesker jeg dagligt arbejder med. Rigtig mange af mine elever, træder ind ad døren efter en proces med mange nederlag, og ofte mange skoleskift. Dette ofte resulterede i, at barnet og også familien kan have et anstrengt forhold til systemet. Derfor starter mit arbejde ALTID med relationen. At skabe den tillid mellem to mennesker der skal til for, at barnet og mennesket jeg står overfor, tør åbne sig for mig, være sårbar, og vigtigst af alt, tør begå fejl. Alt udvikling sker på baggrund af mod, og lysten til at kaste sig ud i det ukendte, samtidig med at man er tryg i den kontekst man befinder sig i.

Processen starter med oprigtig interesse, ofte i jagten på det fælles tredje, og her er esport og computerspil en fremragende fælles interesse. Mange knytter noget identitet til det spil de spiller, den figur eller avatar de har i spillet, eller den position/rolle de har i spillet eller i den vennekreds som de spiller med. Alene derfor er emnet kilde til timevis af samtaler om skins, gameplay, highscores og strategi, men bagved også til megen information om det menneske du står overfor.

Står du derfor overfor opgaven om, at skulle bringe et barn tilbage i skolen, er lidt seriøs research vedrørende barnets yndlingsspil altid givet godt ud.

Fokus skal være på kompetenceudvikling

Elementer fra esporten kan nemt inddrages og bidrage til en positiv udvikling, men skal gaming og esport have sin berettigelse i folkeskolen på den lange bane, må og skal fokus være på kompetenceudvikling. Målet for et forløb i esport kan efter min mening ikke, i skoleregi, være at stige 3 levels i et givent spil, men må og skal handle om de evner du som spiller tilegner dig i processen. De kompetencer du tilegner dig som gamer bliver først for alvor noget værd, når du kan anvende dem autonomt, i dynamiske situationer, og i andre kontekster end foran skærmen. Derfor bliver skoler og undervisere nødt til, at facilitere en undervisning som fordrer udvikling af disse kompetencer.

Martin Fritzen

Martin Fritzen. Esport konsulent, forfatter og foredragsholder. Jeg formidler, hvordan organiseret esport i sunde rammer, forvandler mennesker.

Kontakt

• Telefon: 5193 1107
• Email: martin@martinfritzen.dk