Først og fremmest er det en fordel med et dedikeret esportslokale med computere, smartboard / projekter, et konferencebord og muligheder for at kunne modtage undervisning.

Så er det selvfølgelig centralt med kompetente og stabile voksne med ansvaret for aktiviteterne – plus – stabile og energiske undervisere / trænere med ansvaret for udførelse af aktiviteterne.

Der er flere måder at gribe ”aktivitetsplanlægningen” an på, så se dette som ingredienser i en god kage, hvor man selv skal dosere lidt. Er men i et dedikeret projekt, er alt måske planlagt ned til mindste detalje. Er man en del af en forening, klub, ungdomsskole, skole eller andet, er der måske mere frihed til at sammensætte sine egne aktiviteter.

Husk altid at lytte til målgruppen, de skal synes det er sjovt, ellers giver det ikke mening og man vil opleve frafald.

Indarbejdelse af stabilitet og gentagelser. Alle, også udsatte unge, nyder når man kan spore gentagelser og tydelige rammer. Man kan lave en fast online træning hver søndag fra 19-21. (afhængig af målgruppen. Søvn er vigtig). Det giver spillerne en mulighed for at slappe af og hygge sig med andre – hver søndag i et fast tidsrum. Noget at se frem til – noget at glæde sig til. Undlad for alt i verden at aflyse en søndagstræning, sørg i stedet for god planlægning og at der er flere der har ansvaret for dette.

Træn faglige kompetencer (ledelse, kommunikation, aktiv lytning, kropssprog, stemmeføring, taktik, planlægning, økonomi mm.) Til træning kan disse elementer trænes og øves. Særligt i Counter Strike. Der er rig mulighed for at spillerne udvikler disse kompetencer, som vi tidligere har afdækket – er kompetencer blandt andet forsvaret, politiet og de maritime fag efterspørger.

Træn sportslige kompetencer (aim, bevægelse, map-forståelse, call-outs mm.) Esport giver naturligvis mulighed for at træne de sportslige kompetencer og blive bedre til sit spil. En god træner, hjælpetræner, tilrettelægger pensum og øvelser, som dækker de forskellige områder og elementer.

Træn personlige og sociale kompetencer (Buddy, sidemand, hvad en god ven, hvordan reagerer jeg når jeg vinder / taber, hvad gør det ved andre? Mm.) Særligt i esport, fordi det er forbundet med at være meget online og fravær af fysisk kontakt, er det centralt at blive opmærksom på sine egne personlige og sociale kompetencer, eller mangel på samme – og træne dette. Alle bliver sure og skuffede når man taber, det gælder både i håndbold, fodbold og esport. Det kommer bare til at virke voldsommere fordi en sur gamer der smider med sin mus – kan for udenforstående – virke underlig og skræmmende. Hvorimod en sur fodboldspiller der smider sin vandflaske ned i jorden, efter en tabt kamp er mere forståelig for nogen. Det er centralt at blive stærkere til at håndtere sit temperament, sin evne til at lytte til andre, sin lyst til at være sammen med andre, sin evne til at styre sit ego og sætte andre først. Det kan esport heldigvis også danne ramme om, og den gode underviser / træner kan udløse det menneskelige potentiale.

Træne talenter (give mulighed for talentudvikling, streaming, netværk, it, cafe, event, grafisk design mm.) Unge som ”elsker esport”, kan typisk lide at spille en type spil og ofte har de også andre talenter. Nogle er dygtige til at tegne. Nogle kan samle en computer. Nogle kan kode software. Nogle har styr på foto og video. Nogle har styr på stream, broadcast og online live aktiviteter.

Andre elsker at hænge ud blandt computerspillere og hygge sig, spille sammen, vise hvad man selv spiller og se hvad andre spiller. Som skole, ungdomsskole, klub, forening og projekt, er det vigtigt at trænere / undervisere, får undersøgt hvilke andre interesser / talenter, spillerne har og hjælper med at få disse talenter eller passioner sat i spil. Har man en dygtig spiller, som måske kan klare sig videre og måske blive professionel kan man kontakte Sørby Esport, Copenhagen Flames, Tricked Esport og få en snak om et talentudviklingsforløb for denne spiller.

Lektiehjælp (skolehjælp lige nu og her) kan være et behov mange unge har, især de udsatte som måske kæmper med en diagnose, skoleværing eller mistrivsel hjemme. Har man mulighed for det i sit esportstilbud, kan man med fordel lave en ordning der gør at ”du må spille, når vi har lavet lektier”. At færdiggøre sin folkeskole og blive motiveret til en ungdoms- eller erhvervsuddannelse er noget af det vigtigste for unge og deres fremtid og her kan esport være en god motivation. ”Nu får du hjælp til matematik, så spiller vi bagefter”.

Mentorordning (udsyn i livet, uddannelse, job, praktik, fremtid). Som tidligere beskrevet har foreninger skabt grobund for livsvalg for mange mennesker. Det kan være mennesker man møder til fodbold, esport eller svømning, der kommer til at have betydning for, hvilken uddannelse eller hvilket job man vælger. Det er også typisk i foreningen, når man er gået ud af skolen – man har mulighed for at vise hvor dygtig man er til el, data, design, softwareudvikling eller andet – som kan bane vejen for uddannelse eller en praktikplads eller arbejde.

Fællesspisning, fælles overnatning, andre fælles aktiviteter (Film, sport, ture ud af huset). At kunne være sammen fysisk, kan noget særligt. Det tilføjer en 4. dimension til vores relationer: vi kan tale sammen, lytte på hinanden, se hinanden. Men at kunne lugte og røre ved hinanden fuldender billedet. Vi får alle aspekter med i relationen. Kropssprog, små lyde, tegn på at vi kan lide hinanden – og har respekt for hinanden. Det udvikler vores relation, så vi kommer tættere på hinanden og udviser tillid til hinanden.

Planlægning. Anvend et årshjul, så alle involverede ved hvad der skal ske de næste dage, uger og måneder. Det er langt lettere at afstemme forventninger med deltagere, trænere, ledere, forældre og samarbejdspartnere, når man har et tydeligt overblik over, hvad man vil lave – for hvem – hvornår og hvad det koster.

Afrunding

Spillere, unge, er motiveret på forskellig vis. Nogle vil være de bedste og vinde. Nogle vil udvikle sig og blive bedre. Nogle vil bare have det sjovt og nogle vil være sammen med vennerne. De forskellige motivationer, betyder også at det er forskellige typer af aktiviteter der vil tiltrække forskellige typer af spillere (og trænere). Der findes et væld af forskellige turneringer, ligaer, events og LANs i Counter Strike – både online og offline. Både danske og udenlandske. Det er altid klogt at tale med målgruppen, holdet, spillerne, trænerne og finde ud af, hvad der motiverer dem, hvad de vil opnå. Nogle vil med sikkerhed gerne deltage i turneringer mod andre spillere – andre vil ikke. Skab esportstilbud der er målrettet den aktuelle målgruppe og deres motivationer.

Martin Fritzen

Martin Fritzen. Esport konsulent, forfatter og foredragsholder. Jeg formidler, hvordan organiseret esport i sunde rammer, forvandler mennesker.

Kontakt

FÅ EN GRATIS E-BOG I DAG

Lær, hvordan organiseret esport i sunde rammer, kan forvandle børn, unge, voksne og hele familier

Sådan forvandler esport mennesker

Få en gratis light version e-bog nu!

“Et fascinerende og dybt personligt indblik i esportens verden, der går bagom stereotyperne og giver et godt fundament for at forstå hvordan gaming kan danne rammer om stærke og forpligtende fælleskaber.”

Rune K. L. Nielsen, psykolog, ph.d., lektor i spilpsykologi ved IT Universitetet i København

“I met Martin at the V4 Future Sports Conference back in 2019. Back then I was the organizer of the attendees and their professional presentation and I have to say the competence of Martin is unquestionable. He knows so much about the industry of esports, that adding him to any conference or lecture regarding the business of digital sports is a huge plus. Speaks and presents well and he is also a kind and curious person. Highly recommend working with him in any matter!”

Oliver Szabella - Hungarian Esports Federation

“Martin Fritzen was our guest speaker at our summit on esport. His presentation on how Denmark deals with esport was quite fascinating and a totally new approach to us. Martin’s proactive ideas and his experience in this field are of great value.”

Georg Höfner – Sport Austria – Österreichische Bundes-Sportorganisation

“Vi har på vort esport-speciale på UCL haft fornøjelsen af at benytte Martin Fritzen som oplægsholder. Martin forstår på en engagerende og motiverende måde, at formidle sit budskab således at vore studerende er involverede og efterfølgende har gode refleksioner over de berørte problemstillinger”

Peter Balling - Lektor - Forretningsudvikling, Service & Oplevelsesøkonomi - UCL
UDVALGTE KUNDER

Kontakt

KONTAKT OPLYSNINGER

Telefon: 5193 1107
Email: martin@martinfritzen.dk

Connect.

SOCIAL